Spillet go

Go er et af de ældste og mest udbredte spil i verden. Spillets system kan virke forvirrende, men med erfaring forstår man, at Go er en kunst. På grund af fraværet af tilfældighedselementer tog det lang tid, før computerprogrammer kunne besejre Go-mestre. En maskine kan ikke tænke kreativt, og derfor forbliver Go et bevis på menneskelig intelligens’ overlegenhed over kunstig intelligens.
Spillets historie
Ifølge skøn er Go op til tre tusind år gammelt. Spillet opstod i Kina, og ifølge legenden blev det opfundet af en af kejserens hoffolk. I det 7. århundrede var spillet allerede kendt i Japan, men dets popularitet i Asien toppede først 800 år senere.
Først i begyndelsen af det forrige århundrede kom Go til Europa og Nordamerika. Det strategiske spil fangede interessen hos dem, der var klar til intellektuelle udfordringer. Asiaterne er stadig førende, både hvad angår antallet af spillere og niveauet af mestring. Europæere og amerikanere har dannet forbund, de samler erfaring og vil en dag kunne konkurrere værdigt i turneringer.
Ved begyndelsen af det 21. århundrede havde 50 millioner mennesker over hele verden lært kunsten at spille Go, hvoraf 80 % bor i Østasien. I USA spiller 127.000 mennesker, i Rusland 80.000, mens der i Tyskland, Storbritannien, Holland og andre europæiske lande er mellem 20.000 og 45.000 spillere i hver nation.
Go-turneringer afholdes regelmæssigt over hele verden. I 2004 blev mesteren Cho U (張栩), en taiwaneser, der spillede for Japan, og han vandt over en million dollars i præmiepenge.
Interessante fakta
- Selv et femårigt barn kan lære reglerne i Go. Dog er spillets kompleksitet så stor, at ikke engang computerprogrammer kan slå de bedste spillere.
- I modsætning til skak, som aktiverer venstre hjernehalvdel, aktiverer Go begge hjernehalvdele.
- En gigantisk Go-turnering blev afholdt i byen Oita (Japan). På et spillebræt på 40×40 meter flyttede spillerne sten, der var næsten to meter i diameter og vejede et kilogram.
- I det 16. århundrede beordrede den japanske kejser, at alle embedsmænd skulle lære at spille Go. I dag undervises denne kunst på erhvervsskoler over hele verden.
- Først i 2016 lykkedes det computerprogrammet AlphaGo for første gang at besejre verdensmesteren Lee Sedol (이세돌).
- Den mangeårige skakverdensmester Emanuel Lasker værdsatte Go som et værktøj til udvikling af strategi og taktik. Overbevist om sin sejr ønskede stormesteren at spille en kamp mod en gennemsnitlig japansk spiller. Selv med en betydelig fordel i starten kunne Lasker ikke vinde. Han indrømmede, at spillet indeholdt mange nuancer. Senere skrev han en lærebog for begyndere.
At kunne spille Go betragtes i Kina, Korea og Japan som en nødvendighed for dem, der ønsker at gøre karriere. Under en kamp lærer modstanderne bedre at forstå hinandens tankegang, vurdere intellektuel kapacitet og evnen til at styre følelser. Hvorfor ikke drage fordel af østlig visdom og lære dette gamle spil?!