Go

Tilføj til websted Metainformation

Andre spil

Spillet go

Go

Go er et af de ældste og mest udbredte spil i verden. Spillets system kan virke forvirrende, men med erfaring forstår man, at Go er en kunst. På grund af fraværet af tilfældighedselementer tog det lang tid, før computerprogrammer kunne besejre Go-mestre. En maskine kan ikke tænke kreativt, og derfor forbliver Go et bevis på menneskelig intelligens’ overlegenhed over kunstig intelligens.

Spillets historie

Ifølge skøn er Go op til tre tusind år gammelt. Spillet opstod i Kina, og ifølge legenden blev det opfundet af en af kejserens hoffolk. I det 7. århundrede var spillet allerede kendt i Japan, men dets popularitet i Asien toppede først 800 år senere.

Først i begyndelsen af det forrige århundrede kom Go til Europa og Nordamerika. Det strategiske spil fangede interessen hos dem, der var klar til intellektuelle udfordringer. Asiaterne er stadig førende, både hvad angår antallet af spillere og niveauet af mestring. Europæere og amerikanere har dannet forbund, de samler erfaring og vil en dag kunne konkurrere værdigt i turneringer.

Ved begyndelsen af det 21. århundrede havde 50 millioner mennesker over hele verden lært kunsten at spille Go, hvoraf 80 % bor i Østasien. I USA spiller 127.000 mennesker, i Rusland 80.000, mens der i Tyskland, Storbritannien, Holland og andre europæiske lande er mellem 20.000 og 45.000 spillere i hver nation.

Go-turneringer afholdes regelmæssigt over hele verden. I 2004 blev mesteren Cho U (張栩), en taiwaneser, der spillede for Japan, og han vandt over en million dollars i præmiepenge.

Interessante fakta

  • Selv et femårigt barn kan lære reglerne i Go. Dog er spillets kompleksitet så stor, at ikke engang computerprogrammer kan slå de bedste spillere.
  • I modsætning til skak, som aktiverer venstre hjernehalvdel, aktiverer Go begge hjernehalvdele.
  • En gigantisk Go-turnering blev afholdt i byen Oita (Japan). På et spillebræt på 40×40 meter flyttede spillerne sten, der var næsten to meter i diameter og vejede et kilogram.
  • I det 16. århundrede beordrede den japanske kejser, at alle embedsmænd skulle lære at spille Go. I dag undervises denne kunst på erhvervsskoler over hele verden.
  • Først i 2016 lykkedes det computerprogrammet AlphaGo for første gang at besejre verdensmesteren Lee Sedol (이세돌).
  • Den mangeårige skakverdensmester Emanuel Lasker værdsatte Go som et værktøj til udvikling af strategi og taktik. Overbevist om sin sejr ønskede stormesteren at spille en kamp mod en gennemsnitlig japansk spiller. Selv med en betydelig fordel i starten kunne Lasker ikke vinde. Han indrømmede, at spillet indeholdt mange nuancer. Senere skrev han en lærebog for begyndere.

At kunne spille Go betragtes i Kina, Korea og Japan som en nødvendighed for dem, der ønsker at gøre karriere. Under en kamp lærer modstanderne bedre at forstå hinandens tankegang, vurdere intellektuel kapacitet og evnen til at styre følelser. Hvorfor ikke drage fordel af østlig visdom og lære dette gamle spil?!

Sådan spiller du go

Sådan spiller du go

Go spilles med sorte og hvide, bikonvekse sten på et gitterformet bræt. Ved begyndelsen af spillet har den ene spiller 181 sorte sten, mens den anden har 180 hvide sten. Antallet af skæringspunkter på brættet svarer til antallet af sten – i alt 361. De markerede skæringspunkter kaldes “hoshi”.

Spillets regler

Sort begynder med at placere en sten på et skæringspunkt mellem linjerne. Normalt placerer begge spillere deres første sten tæt på hoshi, men enhver ledig position kan vælges. Spillerne skiftes til at placere stenene. Stenene må ikke flyttes, men kan fjernes, hvis de bliver fanget. Målet med spillet er at kontrollere så meget territorium som muligt. Modstanderens sten, der er fuldstændigt omringede, fjernes fra brættet.

Hver sten skal have mindst ét ledigt skæringspunkt ved siden af sig (horisontalt eller vertikalt). Hvis én eller flere sten bliver fuldstændigt omringet af modstanderen uden frie punkter (dame), anses de for at være fanget og fjernes fra brættet. Hvis det er fordelagtigt, kan en spiller vælge at springe sin tur over. En stilling må ikke gentages i samme parti; en anden handling skal foretages.

Spillet slutter, når begge spillere passer i træk. Dette sker typisk, når der ikke længere er nyttige træk tilbage på brættet. En spiller kan også overgive sig når som helst. Vinderen er den spiller, der har erobret mest territorium og fanget flest af modstanderens sten.

Spiltips

  • Placer dine sten strategisk, så de dækker mest muligt territorium og er godt forbundne.
  • En for spredt eller for kompakt formation anses for ugunstig. Hvis den er for åben, kan modstanderen trænge ind. Hvis den er for tæt, udnytter du ikke dine træk effektivt.
  • Sejren afgøres af grupper af sten med åbne punkter eller “øjne”. Go-strategi handler om at skabe levende grupper og gøre modstanderens grupper døde.
  • I begyndelsen af spillet bør du kontrollere hjørnerne og gradvist udvide din indflydelse mod siderne, før du bevæger dig mod midten. I midtspillet er brættet allerede opdelt, og du skal beskytte dine områder og forstyrre modstanderens formationer. I slutspillet er præcis pointtælling og vurdering af hvert træk afgørende.
  • Sten, der placeres for tæt på kanten, giver begrænset territorium, mens sten, der er for tæt på midten, kan tillade modstanderen at trænge ind.

Go er et af verdens fire grundlæggende intellektuelle spil. Det er en mental træning, der udvikler visuel og abstrakt tænkning samt taktiske og strategiske evner. Når du lærer dette gamle spil, der blev spillet af kinesiske kejsere, vil du kombinere intelligens og intuition. Bliv en del af fællesskabet af Go-spillere, hvor du finder genier som Albert Einstein, Bill Gates og mange andre.